Brug hovedet inden du flexleaser! Det er vigtigt, at du har et overblik over alle omkostningerne, og i den forbindelse er restværdien meget vigtig.

Vigtig viden før du leaser din næste bil

Alt for mange folk glemmer desværre at forholde sig til bilens restværdi, når de skal lease deres næste bil.
Undlader man at forholde sig til bilens restværdi er det nemt at lave et attraktivt leasingtilbud med en lav månedlig ydelse – det betyder så bare, at du står med en stor efterregning når din leasingperiode udløber.

Når du regner den samlede udgift ud for din leasing periode er du nødt til at inkludere bilens restværdi i regnestykket.

Se videoen herunder hvor jeg sammenligner tre forskellige tilbud.

Hvad er restværdi/scrapværdi ved flexleasing?

Restværdi er det beløb, som bilen minimum skal handles til efter endt leasingperiode. Det er meget vigtigt, at restværdien afspejler bilens reelle værdi og er nedskrevet realistisk i leasingperioden.

Brug hovedet inden du flexleaser! Det er vigtigt, at du har et overblik over alle omkostningerne, og i den forbindelse er restværdien meget vigtig.
Dette betyder dog ikke, at man selv skal betale beløbet for restværdien, men derimod at bilen på anfordring skal anvises til en tredjepart.

Hvordan anviser jeg til tredjepart?

Når leasingperioden udløber, er der flere muligheder, du kan forny din kontrakt eller anvise bilen til tredjepart. Hvis du ønsker sidstnævnte, har du flere muligheder:

1. Find køber via bilbasen.dk.
2. Vi hjælper dig og finder en ny leasingtager til bilen eller sælger bilen tilbage til Tyskland.
3. Sælge bilen på auktion.

Jyllandsposten har skrevet en god artikel om flexleasing og vigtigheden af en realistisk scrapværdi/restværdi:

http://jyllands-posten.dk/livsstil/biler/ECE8598925/flexleasing-vinder-frem-her-er-den-store-faelde/